+ 40 holdet har spillet de sidste 2 søndage på hjemmebane, tak for opbakningen til de fremmødte.
Søndag d. 18. august havde vi besøg af Hareskov/Værløse, som vi spillede 4-4 mod på udebane i foråret. Efter en masse spændende kampe, lykkedes det at vinde damedoublen i super tiebreak i 3. sæt, hvilket betød en samlet sejr på 5-3.
Søndag d. 25. august var det topopgør på hjemmebane, imod Karlslunde. Stillingen i gruppen inden opgøret, var helt lige, men Vordingborg var 1 sæt bedre end Karlslunde, så vi kunne nøjes med 4-4, hvis vi ikke afgav for mange sæt.
Oddsene var dog ikke de bedste, da vi tabte 2-6 på udebane i foråret. Efter 1. spillerunde spillede Vordingborg sig foran 3-2, inden de 3 afgørende kampe. Det blev en meget spændende afgørelse da alle 3 kampe blev afgjort i 3. sæt. Heldigvis afgjorde Jann og Andreas det i 1. herredouble, da de tog den 4. sejr til Vordingborg. Janne blev desværre besejret i 3. sæt i damesinglen, efter en flot indsats. John måtte desværre trække sig med en skade efter hans single, men heldigvis var Lars klar til at tage over. Lars og Steffen spillede en flot 2. herredouble, men måtte også se sig besejret i 3. sæt.
Det betød et slutresultat på 4-4, men det betyder at Vordingborg slutter i toppen af 3. division og inden slutspillet, allerede er sikret oprykning.
Godt kæmpet alle sammen!!
P.S John og Bjarne mangler på billedet