På mandag d. 13. juli afholder vi arbejdsdag, så på med malertøjet og kig forbi.
I går, søndag d. 5. juli var et par håndfulde flittige medlemmer i gang med pensler og ruller i klubhuset. Det trænger til et penselstrøg både indvendigt og udvendigt, så det kan blive lidt lækkert at se på igen. Tusind tak til alle der hjalp til.
Mandag d. 13. juli kl. 9 fortsætter vi hvor vi slap. forhåbentlig er det ordentlig vejr, så nogen kan male udenfor, imens andre fortsætter indendørs. Har du/I tid og lyst til at give en hjælpende hånd, så send en besked til stine@paraffinhuset.dk eller smid en kommentar på vores facebook opslag, så vi ved ca. hvor mange der kommer. Har du ikke mulighed for at være der kl. 9, men først senere på dagen, så skriv et ca. tidspunkt på hvornår du har mulighed for at være der.