Anlægsansvarlig

Anlægsansvarlig Hans Erik Hougaard

Hans har lovet at varetage opgaven som anlægsansvarlig. Det betyder, at Hans har ansvaret for vores klubhus, baner og udenomsarealer, men det betyder ikke, at Hans på egen hånd skal varetage alle opgaver. Han får brug for masser af hjælp fra frivillige medlemmer. Hans vil et par gange årligt indkalde til arbejdsdag, så vi håber, at mange vil komme og give en hånd med til de givne opgaver.

Hans foreslår, at vi i klubben opretter en jobbank, dvs. har du evner inden for et håndværkerfag eller andet, du tænker kunne komme klubben til gavn, og må vi kontakte dig, hvis der er mindre opgaver inden for dit fag, så send gerne en mail til kasserer@vortennis.dk. Så samler Ulrich en jobbank til Hans.

Har du spørgsmål eller gode idéer, der vedrører vores anlæg, så sender du dem også til kasserer@vortennis.dk, så vurderer kassereren sammen med Hans om det er noget, vi kan gå videre med.

Baneinformation

Her er lidt praktiske informationer om, hvordan tennisbanerne skal behandles både før, imens og efter du har spillet på dem. Klubbens medlemmer står selv hvert år for at vedligeholde banerne, og vi vil derfor rigtig gerne, at alle medlemmer passer godt på dem, så de er gode at spille på hele sæsonen.

Før du spiller 

Hvis I ønsker at linjerne er fejet, så gør det inden spil. Hvis banen er meget tør, skal du vande hele banen inden spil.

Mens du spiller

Hvis banen tørrer ud under spillet, skal den vandes igen.

Når du har spillet:
Eventuelle huller skal lappes – Ujævnheder kan fjernes med skraberen
Banen skal altid fejes efter hvert spil, og den skal fejes helt ud til hegnet for at holde en ensartet overflade på hele banen og holde evt. ukrudt nede.
Linjerne fejes normalt ikke efter spil, da man ved fejning fjerner gruset og derved får linierne til at ligge højt og løst.
Sådan fejer du bane

Banerne skal fejes hver gang der har været spillet på dem og det er vigtigt at feje på den rigtige måde, for at holde så meget grus som muligt inde på banen og ikke feje det ud af banen.
Hele banen skal fejes, helt ud til hegnet. Fej i en spiral, start i siden og slut i midten, som vist på tegningen.