At tennis er en sport, som kan nydes på og uden for banen, er de medfølgende billeder et godt bevis på. Vore stævner for 60+-alderen er et tilløbsstykke for os og vore omegnsklubber. Vi afvikler 4 stævner om året med fuld belægning på vort dejlige anlæg.
I løbet af et år har vi deltagelse af spillere fra: Nykøbing, Næstved, Præstø, Faxe, Holmegård, Nysted, men også med deltagelse fra klubber langvejs fra som GL. Holte og Gentofte. De 4 doublekampe med skiftende makkere og modstandere er absolut det vigtigste. Konkurrencen og ærgerrigheden aftager kun langsomt med alderen.
Ingen vil dog gå glip af efterspillet i klubhuset, hvor smørrebrød, øl og snaps er et must. Mellem kampene drikkes store mængder kaffe med kagetilbehør.
Jo. Vi nyder hele pakken.
Dagens vinder på damesiden blev Kirsten Hansen fra VTK og på mandesiden vandt Steen Hansen fra Præstø. Begge med samlet 21 vundne partier. Til lykke.
Vi glæder os til årets sidste stævne fredag d. 24.9. Kl. 10.
Med sportslig hilsen
Grethe og Erling