Grus

Til alle medlemmer i VTK.

Hvorfor stoppe med tennis i oktober bare fordi vejret bliver køligere, nedfaldne blade og glatte lerede baner?

VTK har netop investeret i 1 ton rødt banegrus i sække.

På torsdag vil jeg lægge 6 sække ud på hver af banerne 1-4.

Inden du og din makker åbner poserne og fordeler gruset jævnt med 3 sække på hver banehalvdel, er det sikkert nødvendigt at skubbe nedfaldne blade og agern mod endehegnet med skraberen. Den brede kost kan ikke anvendes til dette.

Åben herefter sækken ved at trække i snoren. Træk posen langsomt på tværs et par gange og efterlad en smal forhøjning grus, som din makker straks skubber frem og tilbage med skraberen inden indholdet klumper. Når alle 6 sække er fordelt, bruger du den brede kost. Herefter har I en perfekt grusbane.

Tag et par tynde stofvanter på, og du vil opdage, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at fortsætte indtil frosten for alvor gør banerne ubrugelige.

God efterårs-tennisfornøjelse

Erling