Efterårsklargøringen nærmer sig. Vore medlemmer skal lige have en besked om nogle af opgaverne, så de rigtige redskaber medbringes og således, at man kan forberede sin påklædning til den ønskede opgave.
Vores parkeringsplads lukkes, idet Johannes og jeg klipper hæk og buskads langs parkeringen. Parker en anelse væk fra tennisbanerne.
Vi skal bruge sækkevogne eller trillebøre til fjernelse af reparationsgruset.
Trillebøre eller “IKEA-poser” til fjernelse af løv og agern. Husk løvrive.
Koste til fejning af indkørsel ved vores parkeringsplads.
El-comp-Henrik sætter måske et stort ur op?
Skulle nogen have en motorsav til benzin, så medbring den gerne..
Grethe har rengøringsmidler klar til indendørs opgaver.
Har du øjne for andre opgaver, der trænger sig på, så medbring de relevante hjælpemidler.
Mvh
Grethe og Erling