Barolo

Hver mandag kl. 17.30 i maj til og med september mødes mange til Barolo. En tennis-hygge-aften for ALLE seniorer. Senest mødetid er kl. 17.45, spil fra kl. 18-20.00

Her har du mulighed for at møde klubbens medlemmer til en sjov aften.

Det koster 10 kr. at deltage, som du medbringer og afleverer til koordinatoren sammen med din tilmelding til aftenens Barolo turnering. Man kan vælge at deltage hver mandag og være med i kampen om titlen som årets Barolo spiller, eller man kan deltage på de mandage der passer. Der er ingen tilmelding forud, du møder blot op 15 min før start.

Koordinatorerne sætter dig sammen med en makker og sætter flere kampe i løbet af aftenen, så du møder en masse af klubbens medlemmer og har mulighed for at finde nye medspillere og modstandere. Ved mange fremmødte kan der forekomme en runde hvor man er oversidder – brug pausen til hygge på terrassen med de andre oversiddere.

Vel mødt Erik Møller og Gitte Melsen