Barolo 2022

Så er det nu! At livet starter 🙂 Barolo starter op igen hver mandag kl. 18. Vi fortsætter uafbrudt indtil mørket og kulden ikke længere tillader spil. Første gang er mandag d. 25. april

BEMÆRK: Ny mødetid! Senest 17.45

Som I måske har lagt mærke til, så har vi banerne fra kl. 17.30, så kom og varm op allerede da og allersenest kl. 17.45 for at flytte din spillebrik. Det gør det muligt for os at lave spilleplanerne, så vi kan starte kl. 18.00.

Hvis du ikke kan nå det, kan du få en anden til at flytte magnetbrikken eller sms´s til mig: 22464949

Tak til de frivillige klargørere af klubhus og anlæg

17 medlemmer havde i går d. 22.4. fundet arbejdshandskerne frem og fik i løbet af et par timer gjort baner, udenomsarealer og klubhus brugbare. Det pyntede – og det var som sædvanligt meget hyggeligt. Dagen blev – traditionen tro – afsluttet med pizza, øl og vand, hvor snakken gik lystigt.

Endnu mangler vi at afslutte nogle opgaver.

NB!

På opslagstavlen vil vi notere nogle af manglerne. Gid vore medlemmer vil skrive deres navn på en af disse konkrete opgaver?

Mvh

Grethe og Erling

På billedet mangler bl.a. Grethe, Heidi, Jeanette, Ellen Sofie, Ole S., Manfred, Michael B.

Klubtøj

Inden længe vil det være muligt at bestille lækkert tennis tøj fra HEAD med VTK logo på overdelene. (Tank top, kjole og T-shirt til damer/piger er uden logo, da vi syntes det vil sidde dumt på disse)

Farverne er hvid/marineblå. Shorts og nederdele fås i både marineblå og hvid.

Der er bestilt demotøj så alle kan komme til at prøve størrelser inden man bestiller – det vil der være mulighed for d. 30.april til Åbent Hus. Ved bestilling denne dag er der yderligere -15% på de gode priser.

 

 

 

Sjælland Syd Holdturnering 2022

 

 

Hent invitationen her og reglerne her

Kontakt Jan Møller på kcc.holiday@gmail.com eller på tlf: 22245900

Standerhejsning

Kære medlemmer

Vi afholder standerhejsning på lørdag d. 9/4 kl. 14.

Der vil bliver serveret et lille glas til de fremmødte.

Et af klubbens ældste og yngste medlemmer, Erik Møller og Ellen Sofie Hemmingsen vil sørge for at hejse flaget.

Finn Christiansen har lovet at trutte.

Vi glæder os til for alvor at kunne åbne sæsonen og få lidt liv på vores anlæg igen.

Det vil stadig kun være bane 5 og 7 der er spilbare lidt endnu. HP Tennis har lovet at de er langt med deres forårsklargøring til Påske, så vi håber at vejret arter sig og vi snart kan åbne alle baner.

Vel mødt

Bestyrelsen